Sport45

Ikke mere live på SPORT45 ?


Ikke mere live på SPORT45 ?

Da SPORT45 i weekenden dækkede u17 finale eventen, var der desværre flere personer, der hyggede sig med at udgive sig for at være andre, det gik feks ud over vores u19 landstræner og Martin Schön træner for Bulldogs FC.

Dette er noget vi ser med stor alvor på her på SPORT45.dk da det er noget som er virkelig ødelæggende for vores livedækning.

Normal vis, ville vi løse dette problem med at IPbanne personerne, men da det program vi bruger, ikke er vores egent, men et externt program, er det ikke lige så nemt at få disse IP adresser.

Der er derfor fire muligheder for at stoppe problemet.

1) Skal vi have IP adresser fra det firma der har programmet, kræver det en politi anmeldelse, hvorefter vi så kan få dem udleveret og efterfølgende vil vi så kunne IP banne de pågældne personer fra SPORT45.dk
Problemet er så her, at vi skal til at bruge tid på en evt politi sag, noget vi dog vil være villige til, hvis det er det som skal til for at stoppe problemet, såfremt det er noget som gentager sig.

2) Vi kan stoppe med at have mulighed for overhovedet at have kommentarer når vi laver live dækning, dette er dog ikke noget jeg ønsker, da jeg mener det giver et godt flow og gøre det hele mere levende.

3) Vi kan gå tilbage til at have liveopdateringer i vores alm. nyheder, men dette er så ikke den mest optimale løsning da folk så hele tiden skal opdatere siden, alternativt kan den køres ude i replikboksen, men dette er heller ikke en særlig god løsning.

4) Vi kan helt stoppe med at lave liveopdateringer fra kampe.

Hvilken en af de 4 løsninger der skal bruges såfremt dette er et gentagende problem har jeg ikke besluttet mig for endnu, men lad mig slå fast med det samme, jeg gider ikke og ønsker ikke at få tåber skal have muligheden for at skabe så meget ravage, så lad dette være en advarsel, stopper problemet ikke, vil en af de tre muligheder blive taget i brug, og såfremt det er noget som gentager sig på samme måde som i weekenden, vil jeg kraftig overveje om der skal en politi anmeldelse til, således vi kan få navnet og IP adressen på den person som misbruger SPORT45.dk til at sværte andre folks navn til.

Denne her ene gang, gør jeg ikke noget ud af det, da jeg håber og tror denne advarsel er nok, men det bliver også den eneste advarsel vi giver, gentager problemet sig i samme grad vil vi løse problemet på den ene eller anden måde. Jeg håber at folk fremover tænker sig om.

Dan von der Lippe - SPORT45.dk




Kommentarer
#1 | JCB d. 21/03/2011 16:53
Det lyder meget fint!

Jeg sad selv og fulgte opdateringen, og kunne ikke forstå hvad den kraftige mudderkastning skulle gavne.

Tak for nogle meget fine opdateringer, i øvrigt.

Alt godt.

/JCB
#2 | Aage Gøgsig d. 22/03/2011 14:12
Det ville være meget ærgerligt, hvis jeres fine live update forsvinder pga nogle iditoter, der ikke kan respektere uskrevne regler.

Bl.a. når man skriver i andres navn, hvad jeg selv blev udsat for.

Så send gerne update uden kommentarer. Det er vel kampen og resultaterne vi er interesseret i..?

Aage Gøgsig
#3 | Glimmer d. 22/03/2011 14:32
Er helt enig med Aage.

Mener blot der skal skæres igennem, og så er din løsning nummer 2 vel den bedste Dan Smile
#4 | martin sc d. 22/03/2011 16:03
Jag tycker att ni på sport 45 gör ett fantastisk arbete och jag hoppas verkligen att ni kan fortsätta med live och även att man kan lägga ut kommentarer och som jag har förstått det så är det många som följer matcherna live så fortsätt med det goda arbetet ni gör så ses vi i någon hall i slutspelet. Martin Schön coach i Bulldogs (den riktiga)
#5 | Christian Sonne d. 22/03/2011 16:47
Tak for rosen alle mand, jeg er ret sikker på vi fortsætter med livedækningen og vi blot må udelade kommentarene det er nu engang kampene det drejer sig om...
#6 | stigaard d. 22/03/2011 23:30
Jeg vil umiddelbart sige, at den letteste løsning er blot at der bliver set bort fra al kommentering under livedækning.

Derved giver man også skribenten mindre at se til, og derved større fokus på at få dækket kampen så godt som muligt.

Herefter kan man diskutere om kvaliteten af live-dækningen på den pågældende dag er tilstrækkelig, om skribenten kommer nok rundt om kampen, fx. ved mål, udvisninger, holdopstilling, mv. Fx havde jeg en situation her i weekenden hvor jeg fuldstændig glemte at skrive hvem der scorede, og der modtog jeg så en kommentar som vedr. scoringen, og så kunne jeg følge op på det. (U17 bronzekampen)

Min konklusion ville være at nedlægge muligheden for at kommentere, så er man fri for at stille spørgsmålstegn ved om det er under falske navne der bliver kommenteret.
#7 | Goalie d. 23/03/2011 08:57
Er der mulighed for at det kun er brugere der er logget ind der kan kommentere i liveopdatering? Det ville jo være optimalt.. Måske lave nyheden med opdateringen lukket for gæster?
#8 | Carina Selmer Kaarsberg d. 23/03/2011 09:17
Ja det vil jeg give Yessika ret i, at det kun er bruger der er logget ind der kan kommentere på kampen. Ellers så skal man efter min mening gøre at der slet ikke kan kommenteres eller at man som skribent på live updaten kun tager relevante kommentare der henvender sig til kampen, det vil sige de spørgsmål der er omkring selve kampen og det.
#9 | stigaard d. 24/03/2011 12:42
#7 > CoverItLive systemet er ikke direkte sammenkoblet med det på Sport45, så derfor kan man ikke lave, så man ikke kan overføre, og bruge de samme login oplysninger der kommer fra sport45, til CoverItLive applikationen.
#10 | Carina Selmer Kaarsberg d. 24/03/2011 14:11
Kan man evt. bruge et andet system som det de bruger på den svenske innebandy side til at lave live updates:

http://livematch.innebandy.se/
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.