Lørdag 5/3-2011 var der debut i Unihoc ligaen til en ung floorball spiller fra AaB.
2 dage før sin 16 års fødselsdag blev det til spilletid og en assist for Rasmus Rasmussen, i AaB´s kamp mod Esbjerg Sharks.

I sig selv er det jo ikke noget unikt at en 16 årig knægt får debut i den bedste herreliga. (I samme kamp var der også debut til Rasmus Overgaard, på sin 15 års fødselsdag) Men alligevel synes jeg at baggrunden for Rasmus Rasmussens debut er værd at fortælle om. Simpelthen fordi det ellers ofte er de højtråbende, farverige og specielle talenter man hører om.

Rasmus Rasmussen mødte op til sin første U13 træning for 3 sæsoner siden, uden nogen floorball erfaring. Allerede fra første træning var det let at se drengen forstod hvad det gik ud på. Han har en helt naturlig spilopfattelse og forstår at placere sig de rigtige steder, både med og uden bold.

Det bemærkelsesværdige ved Rasmus er måden han er gået fra at være begynder på U13 til at debutere i den bedste herrerække.

Med en helt utrolig træningsflid, ydmyghed og vilje til at forbedre sig har han skilt sig ud fra de øvrige spillere. Rasmus har været indbegrebet af holdånd, altid klar til træning, første mand til at sætte bander op og samle bolde. Altid hjælpsom over for sine holdkammerater, uegennyttig både på og udenfor banen.
Rasmus har trænet på alle de hold han har haft mulighed for, yngre som ældre end ham selv og har evnen til at omgås alle omkring sig.

Hvorfor fortælle hans historie her ?
I en tid hvor unge mennesker ofte er udpræget individualister, særdeles selvbevidste og ligefrem super egoister, har det været en befrielse og en glæde at se ham lykkes ud fra de værdier han har med i rygsækken hjemmefra.

Så stort tillykke til ham, han har ærligt FORTJENT det han har opnået.

Skrevet af Michael Pedersen
(Jeg har haft fornøjelsen af at være holdleder for ham og er forælder til en af hans holdkammerater)