Sport45

Præsentation af damelandsholdet: Jeanette Juul Jakobsen


De næste par uger vil Sport45 i samarbejde med DaFU lave en lille præsentation af de 19 spillere, der udgør damelandsholdet, der 2. - 6. februar skal forsøge at kvalificere Danmark til VM 2011 i Schweiz. Næste profil er Jeanette Juul Jakobsen.


Navn, alder, fødested og nuværende bopæl?
Jeanette Juul Jakobsen, 20 år, fra Sunds og bor nu i Århus.

Klub og position på banen?
Spiller forward i Team Århus Floorball.

Hvornår begyndte du at spille floorball og hvorfor?
Begyndte som 15-årig, fordi det var nydt og spændende.

Hvilke klubber har du spillet i og har du vundet nogen titler?
Har spillet i Sunds Seahawks - desværre ikke vundet nogle titler endnu.

Nævn dine tre vigtigste egenskaber som floorballspiller?
Holdspiller, fighterhjerte og hurtighed.

Har du dyrket andre sportsgrene på konkurrenceniveau?
Nej.

Hvornår blev du første gang udtaget til en landsholdssamling i floorball og hvornår spillede du din første officielle landskamp?
Blev udtaget til den første samling med Jesper Thomsen som træner og spillede min første officielle landskamp mod Holland i november 2010.

Hvilke ambitioner har du på egne vegne og for landsholdet det næste års tid?
Først og fremmest har jeg en ambition om, at vi kvalificerer os til VM. Derefter at holdet bliver rustet til en god placering ved VM.

Fotos: Michael Andresen