Sport45

Overraskende sejr til FC Outlaws over AaB.!


Ingen troede vel helt på, at FC Outlaws kunne besejre AaB Floorball i fredagens kamp i idrætshallen. Men Outlaws-spillerne ville det anderledes..!

Der blev fra start lagt pres på gæsterne og adskillige store chancer blev fremtvunget uden at det lykkedes Outlaws at få scoret. I stedet kom AaB foran med 1-0 tretten minutter ind i 1. periode og yderligere 2-0 efter femten minutter. Det så ikke helt godt ud for hjemmeholdet.

Men Outlaws kæmpede ufortrødent videre og allerede seks minutter ind i 2. periode kom belønningen med en reducering til 1-2 ved Sune Reinert på en aflevering fra Lukasz Adamscak. Bagude blev der lukket af, som ikke før set i denne sæson og den unge Nicolai Christoffersen i Outlaws-målet spillede sin hidtil bedste kamp. Hvad forsvaret måtte lukke igennem blev pareret af Nico, uanset fra hvilken position der blev afsluttet på Outlaws-målet.

Og da udligningen kom i det trettende minut, var det ligesom man kunne fornemme hvor det bar hen. Det var Alex Jensen og Kris Jensen, der blev noteret for pointene.

Og da forsvaret samtidig fik fuldstændigt styr på AaB’ vævre angribere og ikke lod dem komme til noget, var det kun et spørgsmål om, hvornår føringsmålet kom. Det blev dog vanskeliggjort af en 2+2 minutters udvisning af en Outlawsspiller sidst i 2. periode, men et godt boxplay fik clearet dette flot og Aab kom ikke frem til særlige farlige forsøg.

I 3. periodes femte minut fik Outlaws en kontrachance som Ari Knoph resolut satte i mål efter en assist fra Lasse Haagensen. Også den tredje udvisning til Outlaws blev flot clearet. Og så endelig i det femtende minut kom det forløsende fjerde mål, som reelt afgjorde kampen. Det var Lasse Haagensen der satte Kris Jensens fornemme assist ind bag den tidligere landsholdsmålmand Morten Andersen, som AaB har gravet frem igen.

Og da Alex Jensen i sidste minut scorede det femte mål i et tomt AaB-bur, var jubelen næsten højere end bifaldet til Kim Larsen i den tilstødende Arena.

Synd at fremhæve nogen frem for andre på et Outlawshold, hvor alle spillerne kæmpede indædt om hver eneste bold og frygtløst blokerede de skud der måtte komme. Med den holdindsats vil der sikkert være andre hold der må bøje sig for de unge lovløse. Måske allerede på torsdag, hvor Kvissel Millionaires kommer på besøg i Idrætshallen..?

Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga vest: FC Outlaws Floorball – AaB Floorball 5-2 (0-2 2-0 3-0).

Point for FC Outlaws: Alex Jensen 2 mål, Lasse Haagensen 1 mål og 2 assist, Sune Reinert og Ari Knoph hver 1 mål, 2 assist til Kris Jensen og en enkelt til Lukasz Adamscak.
Udvisninger: FCO 3x2 min. AaB 1x2 min.




Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.