Sport45

Unihoc liga optakt: Vanløse Floorball


I vores Unihoc liga optakts serie, er turen kommet til endnu et øst hold, denne gang tager vi et kig på Vanløse Floorball.
Før vi tager et lille interview med Vanløses cheftræner Ronni Jensen, skal vi have et kig på holdet.

Afgang :
Jonas Kruuse (Flyttet udenlandsk)
Morten Larsen (Hvidovre)
Søren Erichson (stoppet)
Rajesh Holmen (Team Århus)

Tilgang :
Frederik Bloch (Herlev)
Peter Thage Jensen (Herlev)
Søren Jønsson (Herlev)
Niklas Andersen (FFK)
Carsten Sørensen (FFK)
Mathias Brask Thomsen (Greve Floorball)
Jesper Tønnesen (Rødovre)
Johannes Ørnskov (Hjemvendt fra USA)
Michael Transel (Hørsholm)

Trup :
Michael Ellerskov (GK)
Thomas Bech (GK)
Nicky Kraul (GK)
Ask Tonsgaard Andersen
Teis Tonsgaard Andersen
Per Eistrup
Rasmus Limschou
Martin Borelli
Jesper Thrane
Frederik Jensen
Andreas Hjorth
Morten Dedenroth
Christian Brask Thomsen
Kasper Kennedy
Jonas Neerup
Stephan Jensen
Niklas Povlsen
Søren Hemmingsen
Nikolai Rasmussen
Mathias Brask Thomsen
Michael Transel
Niklas Andersen
Johannes Ørnskov
Frederik Bloch
Peter Thage
Søren Jønsson
Jesper Tønnesen
Carsten Sørensen
Kim Eskildsen
Hvad er jeres målsætning og forventninger til den nye sæson ?
Vi har en målsætning som hedder at vi skal forbedre os fra forrige sæson. En decideret placeringsmålsætning arbejder vi ikke med, da vi mener det er gået hen og blevet en kliche. I stedet fokuserer vi på forskellige elementer i spillet hvor vi kan forbedre os, og dermed vinde flere kampe og igen komme højere i tabellen. Når det så er sagt forventer jeg mig et stærkt Vanløsehold. Jeg tror at flere hold vil blive overrasket over Vanløse Floorball denne sæson.

Hvis du skal nævne en spiller fra jeres klub, som man skal holde øje med i den nye sæson, hvem vil du så fremhæve ?
Jeg er den type træner, der helst ikke vil gøre mig afhængig af en spiller, så noget af det vi arbejder på er at gøre HOLDET bedre og få alle spillere til at blomstre. Planen er at alle vanløsespillere er nogle man skal holde øje med, for alle vanløsespillere skal kunne afgøre kampen udfra HOLDETS arbejde. Alle spillere har igennem sommeren virkelig givet den en skalle til træningerne og vist engagement, så på det punkt, er det også som planlagt at ingen skiller sig ud og ingen er større end holdet og holdets mål, nemlig at vinde kampe.

Hvis du skal give et bud på hvem der kommer i slutspillet, hvordan ser det så ud ?
Jeg kender ikke meget til vestrækken, men mon ikke Bulldogs, Outlaws, Millionaires og mestrene fra Århus tager pladserne.
Her i øst er Hvidovre og Rødovre næsten altid sikre kort. Hafnia så skidt ud sidste sæson, men med Danmarks bedste floorballspiller tilbage - i form af Jesper Schow - ligner de også en slutspilskandidat. Det efterlader Vallensbæk, Herlev, Hørsholm, Benløse og os. Jeg tror personligt at vi har styrken til at nappe en plads, men det kræver hårdt arbejde i alle kampe, fra alle mand, i alle minutter og sekunder.


Hvad så med nedryknings pladserne, hvem ender der ?

Det er nemt at sige oprykkerne, men specielt her i øst ser Benløse stærke og organiserede ud. Jeg har den største respekt for Benløses arbejde og spillestil. Vi har endda leveret spillere tilbage til dette projekt for et par år siden i form af Tim Jannerup og Niklas Elfling. De var profiler hos os og de er profiler i Benløse. Min vurdering er, at dem der ikke ligger i slutspillet, der må alle regne med en pæn chance for at minimum spille nedrykningskamp. Så tæt bliver det.

Hvis du ikke må nævne jer selv, hvem er så guldfavorit ?
Jeg må desværre sige at jeg ikke ser en DM vinder på østsiden.
Hvidovre har mistet en af Danmarks bedste i Stefan Hedorf, Hafnia skal til at bygge op igen og Jesper Schow er trods alt ikke helt nok, mener jeg. Rødovre er og bliver Rødovre. Man ved de når slutspillet stort set i frigear, og derfra ved man ikke hvor man har dem. Det vinder man dog ikke DM med desværre.
Jeg tror den ligger hos vest igen i år. Men med alt den virvar omkring spillerskifte er det svært at finde en decideret favorit, men min favorit er Århus. Hvis ikke de mister for mange tror jeg de har stabiliteten til at hente endnu et trofæ til smilets by.


SPORT45.dk takker Vanløse Floorball og Ronni Jensen for deltagelsen, og de skal da også have et held og lykke med til den kommende sæson. Hold øje med siden, næste klub kommer inden alt for længe !


Se også :
Unihoc liga optakt: Aab Floorball
Unihoc liga optakt: Benløse FC