Sport45

Den nye sæson


Vil du tjene lidt penge på at skrive nyheder omkring floorball, så søger jeg en person der vil stå for SPORT45 i den nye sæson. Du vil være helt fri til at styre SPORT45 i den retning du mener der skal til, for at SPORT45 igen kan blive hele danmarks floorball side.

Flere har skrevet mails og kontaktet mig på Facebook om SPORT45 ikke ville være aktive igen, men overskud/lysten er der ikke for min side, til igen at stå for en floorball side, men jeg vil gerne hjælpe såfremt en har lyst til at blive redaktør for en sådan side.

Jeg vil ud over at være en hjælp også være med til at betale en sådan person for det. Det vil ikke være noget man kan blive rig af eller leve af, det er mere tænkt som en tak for den tid man bruger. Hvordan en aftale skal strikkes sammen finder vi ud af såfremt en kunne tænke sig at prøve sine evner af som redaktør.

Vi har et par gange prøvet denne model, men ikke fundet den rigtige, så dette tænker jeg er en af de sidste chancer, alternativt sælges siden fra, eller laves om til noget andet. Ønsker du at købe siden er dette også en mulighed, SPORT45.dk ranker stadigvæk godt på nettet og navnet kan bruges til meget også ikke floorball relateret ting.

Mit drømme scenario er dog stadigvæk at siden kunne leve videre, som et frit og uafhængigt floorball medie, men om det sker er op til dig, så hvis du har lysten, modet, evnerne og viljen til at være en person der får en central rolle i dansk floorball, en person der kan stå fast i stormvejr og en person der har mod og meninger og ikke er bange for at gå lidt ekstra for at få den gode historie, så send mig en mail på kontakt@sport45.dk eller fang mig på Facebook på vores facebook side.