Sport45

Bulldogs damer videre til Finalen!


Guldfavoritterne skuffede ikke i semifinalen og sikrede sig lørdag adgang til finalen

Med en sejr på 0-8 i bagagen fra det modsatte opgør, Semifinale 1 i Århus, skulle der næsten ske store katastrofer på hjemmebanen i Abildgårdhallen for at Bulldogs damerne skulle kunne undgå at kvalificere sig til DM Finalen lør. 24 april i Aalborg Stadionhal. Damerne gik også ind til kampen med stor gejst og vilje og hev endnu en storsejr hjem, så nu er de finaleklar!


De lokale piger førte med 3-1 efter 1 periode og selvom at ÅFS kæmpede bravt, havde de ikke evnen til at lukke det kompakte Bulldogs forsvar op med en meget sikker Anne Brun i Bulldogs målet. ÅFS fik ikke scoret mere i kampen, mens at Bulldogs lavede 3 mål mere pr periode og det resulterede i en fortjent 9-1 storsejr til Bulldogs Umbro Liga Damer.

Med en samlet 17-1 sejr i semifinalerne mod Århus FS, kan Bulldogs damer nu se frem til at skulle møde sjællandske Rødovre FC i finalen, Rødovre FC slog nemlig AaB Floorball ud af turneringen i eftermiddag med 6-2 og med 9-2 i forrige weekend. Rødovre bliver en ny og ukendt finale modstander for holdet, som deltager i sin 6 DM Finale i træk!

Kampfakta: Frederikshavn Bulldogs - Århus FS: (3-1)(3-0)(3-0) = 9-1 sejr til Frederikshavn Bulldogs.

Pointgøre Frederikshavn Bulldogs (mål/ass): Karen Vester 2+2, Gitte Svendsen 1+2, Stinne Jørgensen 1+2, Camilla Sørig 2+0, Malene Falster Olsen 2+0, Cecilia De Nardo 1+0 og Mette Faurholt 0+1.

med sportslig hilsen

Tex
Frederikshavn Bulldogs FC




Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.