Sport45

Blackhawks DANSKE MESTRE


På forhånd var Blackhawks favoritter til at hjemtage DM guldet i kampen imod ÅFK, men som mange havde forudset så viste kampen at Blackhawks ikke var så store favoritter som bookmakerne havde gjort dem til. ÅFK var kommet for at spille deres chance, og første periode var da også meget jævnbyrdig og endte på trods af flere gode chancer uden mål.

I anden periode fik Blackhawks dog overtaget i kampen og holdet formåede at core to gange til en føring på 2-0 inden tredje og afgørende periode.

ÅFK havde dog ikke givet op endnu og Århus pigerne pressede forsat på for at komme tilbage i kampen. Men bedst som man så småt begyndte at tro på at Blackhawks defensiven holdt hjem, fik ÅFK en scoring ud af det blå. Målet gav ÅFK fornyet gejst og nu pressede de det bedste de havde lært. Desværre for dem scorede de ikke yderligere, og Blackhawks kunne dermed lade sig hylde som fortjente Danske mestre 2014. En flot sejr at tage for den nye fusions klub i Frederikshavn.


Efter kampen blev der også uddelt priser og her blev resultatet således :
Årets træner:
Sandie Bagge

Årets fund:
Emma Vistisen, Hvidovre Attack

Årets Spiller:
Cecilia Dinardo, Frederikshavn blackhawks

Årets hold:
Keeper, Camilla Bjerregård, Rødovre FC
Backs: Helle Grønbech, Frederikshavn blackhawks og Maria Olausson, Rødovre FC
Forwards: Cecilia Di Nardo, Frederikshavn blackhawks, Carina Vestergaard, AaB Floorball og Kristine Sørensen, Frederikshavn blackhawks