Sport45

Herre Liga Uge 38


Sidste uges kampe i Floorball Ligaen bød på to store øretæver og fem mere lige opgør.

Mesterklubben fra 2007/08, Hafnia FC, måtte søndag lide den tort, at tabe 2-15 på hjemmebane til Benløse og fremtiden på liganiveau for Hafnia ser lige nu ikke særlig lys ud.

FC Outlaws, en anden tidligere mesterklub, fik også bank i weekenden. Efter at være blevet plukket af Bulldogs for spillere med ligaerfaring, løb det unge Outlawshold ind i en øretæve på 2-13 i Arena Nord. Hvis det bliver normen fremover for talentholdet i Frederikshavnerfusionen Blackhawks, bliver det spændende at se, hvor mange af de unge talenter, der har tålmodighed til en sæson med lutter store nederlag.

Onsdag stod Hvidovre Attack og Vallensbæk Floorball over for hinanden, og Hvidovre fortsatte opturen med en 6-4 sejr, som blev grundlagt i anden periode, der blev vundet 3-0. Marcus Byrgesen og Nicolai Lakjer scorede hver to mål i kampen og meget tyder på, at Hvidovre succesfuldt har fået gennemført et generationsskifte, så klubben igen kan præge toppen.

Fredagens Friday Night Floorball mellem Frederikshavn Bulldogs og Brønderslev Hot Shots blev en lidt tam affære. Brønderslev fik ellers en forrygende start, da deres nyindkøbte es Martin Dahlgren scorede efter 13 sekunder og man havde hurtigt krammet på Bulldogs.

Men frederikshavnerne fik kæmpet sig tilbage i første periode, men var herefter ikke rigtig farlige. Hot Shots formåede dog ikke rigtigt at lukke kampen før i tredje periode mod et Bulldogshold, der ikke så ud som om, man troede på det. Så det hele fes lidt ud i sandet, hvilket matchede den tyste og tomme hjemmebane i Brønderslev Hallen og kampen endte med en hjemmebanesejr på 9-3 hvilket sender Brønderslev alene i toppen af Vestligaen.


Kampen om København mellem Vanløse og Copenhagen endte med en hjemmesejr på 6-3. Copenhagen var i kampen mest i boldbesiddelse, men Vanløse var kvikke til at vende spillet hurtigt, når Copenhagen tabte bolden i opspillet.

Holdene fulgtes dog ad til 3-3 langt hen i kampen, hvor Vanløse scorede det afgørende mål til 4-3 og kunne supplere med to ekstra kasser i tomt mål. Skarpest var Andreas Krogh med 3 mål for Vanløse i en kamp, hvor dommerne Ken Poulsen og Steen Pingel flere gange fik vist sine fingre frem i Vanløse Hallerne.


En af de mere spændende kampe i denne uge var opgøret mellem Sunds og oprykkerne fra Århus FS. På forhånd er århusianerne spået en hård sæson i ligaen og hos Danske spil vurderede man kampen til at ende med en ottemålssejr til hjemmeholdet. Men ÅFS gik uimponeret ti opgaven og var foran 3-1 inden Sunds hentede dem efter anden periode. Og i tredje periode satte Sunds det hele på plads og vandt en sejr op 9-6.

En anden oprykker, der gik fra banen med æren i behold var Helsingør, der havde inviteret Rødovre på besøg i Holger Danskes hjemstavn. det var dog ikke Holger Danske, der rejste sig, da truslen lurede, men i stedet keeper Alexander Gaihede, der leverede en stor indsats i helsingørmålet. Gaihede kunne dog ikke forhindre at Rødovre kom foran både 0-1 og 1-3. Trods en reducering til Helingør i powerplay øger Rødovre med endnu et par mål og de to hold følges ad resten af kampen, der ender 8-4 til Rødovre. Men et flot resultat af Helsingør, der ligner en af kandidaterne til en slutspilsplads.


Floorball Liga Øst

1.Rødovre6p+7
2.Hvidovre5p+3
3.Benløse4p+12
4.Vanløse3p±0
5.Copenhagen3p+2
6.Vallensbæk3p+1
7.Helsingør0p-9
8.Hafnia0p-16


Floorball Liga Vest
1.Brønderslev6p+17
2.AaB4p+10
3.Bulldogs3p-5
4.Sunds3p+2
5.Team Århus2p+2
6.Outlaws0p-11
7.ÅFS0p-9




Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.