Sport45

Danielsen tilbage i Hvidovre


Hvidovre Attacks 1. herrer har forstærket sig markant her ca. en måned inden turneringsstart med tilgangen af Kenneth Danielsen.

Kenneth Danielsen er en af Hvidovres allerstørste talenter gennem tiden, og da han valgte at søge nye og større udfordringer i Sverige for to år siden, var det med stolthed, at klubben sendte ham afsted.

Nu er Kenneth så tilbage i Hvidovre-blusen igen - med meget mere erfaring, fart og kraft, end da han tog afsted på eventyr. Kenneth har desuden i løbet af de sidste par år etableret sig som en af de bærende kræfter på det danske landshold.

Kenneth scorede to mål i Hvidovres sejr på 4-2 over Rødovre i lørdagens træningskamp.

Hvidovre er utrolig glade for at have Kenneth tilbage.. både som en yderst dygtig spiller på 1. holdet, som idol for de yngste spillere og som et meget vellidt medlem af hele klubben.




Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.