Sport45

Ny forward til Vallensbæk Floorball


Det er ikke kun over Sundet, at Vallensbæk Floorball kigger efter forstærkninger, men også mod vest over Storebælt har man fundet en spiller, der kan gå ind og styrke truppen.

22-årige Christian Johannessen skifter fra AAB Floorball til Vallensbæk Floorball. Christian fik sin floorballopvækst i Rødovre, hvor han har oplevet at vinde 2 DM guldmedaljer, samt pokalguld. Efter sin tid i Rødovre flyttede Christian til Jylland, hvor han har optrådt for Brønderslev Hot Shots samt AAB Floorball.

Christian Johannessen er en arbejdssom og hurtig angriber, med et godt skud. Sidste sæson blev han noteret for 30 point.

”Vi har mange dygtige forwards i klubben, men de er alle meget forskellige typer. Med Christian har vi endnu en streng at spille på og det glæder naturligvis mig som træner, at have muligheden for at kunne sætte en spiller som Christian Johannessen på banen”, siger træner Simon Taylor om Christian Johannessens skifte til Vallensbæk Floorball.

VF byder Christian velkommen til klubben!




Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.