Sport45

Endnu en Topspiller til Aab Herre Elite.


Som tidligere nævnt har Ligaudvalget arbejdet hårdt, for at få spillertruppen klar til den kommende sæson. Aab floorball har været inde i en proces siden Allan Jensen overtog roret for Herre Liga truppen, så denne proces arbejdes der naturligvis videre med. Dette betyder at holdet i den kommende sæson vil være bygget op omkring den nuværende trup så vidt som muligt. Der er altid afgange og tilgange til en trup og dette har Aab heller ikke kunne se sig foruden, men en ting er sikkert, at Aab kommer stærkt ud af disse forberedelser.

Nicklas Højholt - Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Nicklas Højholt, som ny mand i Aab trøjen. Nicklas “Jussi” Højholt er en klasse forstærkning til forsvaret, han vil være med til at stabilisere og tilføre vores forsvar en ny dimesion. Nicklas spidskompetencer er helt sikkert hans eminente spilforståelse, hans fysik og hans skud fra distancen, det er helt sikkert noget, som vi vil få glæde af I Aab. Derudover vil han trods sin unge alder tilføre holdet en masse rutine fra klubhold, Europa cup og landshold.

Nicklas kommer til fra Bulldogs FC, hvor han var en af de bærende kræfter på holdet. Nicklas har lavet utallige mål og assister igennem sin tid I Bulldogs, og vil uden tvivl blive en særdeles vigtig brik I den kommende sæson for Aab.

Nicklas har ydermere været inde omkring det danske A-landshold, for et par sæsoner siden. Det er ikke utænkeligt, at Højholt på et tidspunkt igen vil være at finde inde omkring det danske landshold igen.

Vi i Aab er glade og stolte over, at han har valgt at tørne ud for os i den kommende sæson 2012/13.




Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.