Holdet bag SPORT45.dk

Dan von der Lippe | Marketing, PR, Floorball-skribent samt ejer af SPO   
Hej mit navn er Dan, jeg er 31 år, gift og har en søn.

Når jeg ikke bruger tid på familien, så arbejder jeg som konditor om natten og på en lysfabrik om dagen.

Min fritid går med at drive denne side og se så mange floorball kampe med Team Århus Floorball som muligt.

Jeg har selv i sin tid spillet floorball for netop Team Århus, hvor jeg var målmand for førsteholdet gennem en del år.

Desværre fik jeg en knæ skade som jeg aldrig er kommet mig over og derfor kan jeg ikke spille eller træne mere.

Jeg elsker dog sporten og det var en af de grunde jeg havde da jeg startede siden op.

Michael Andresen | Floorball Redaktør, vest   
Mit navn er Michael Andresen og jeg har været med i floorballsporten siden 1995.

Min egen klub er Team Århus Floorball hvor jeg selv har spillet og været træner for forskellige hold. Men fra denne sæson er jeg blevet træner for Skanderborgs herrehold i 1. division.

På Sport45 skriver jeg nyheder om lidt af hvert og er på det seneste også begyndt at tage billeder rundt om i hallerne, så vi kan få endnu flere illustrationer på Sport45.

Christian Birch | Floorball redaktør, øst   
Navnet er Christian Birch, årgang 1977, og jeg har været aktiv spiller for det tidligere Hørsholm FK siden 2001, dog med en pause på tre år på grund af studiepause.

Fra og med 2011/2012 sæsonen har jeg valgt at staven op igen for Rungsted HK. Privat er jeg gift og har et barn samt en vuffer.

Jeg er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og arbejder pt. som freelance.
Den sparsomme fritid bruger jeg på floorball, hvor jeg blandt andet er webmaster for Rungsted HKs hjemmeside, og derudover er jeg interesseret i musik og stort set alt andet sport. Det sidste til min kones store irritation.

Yessika Buchhave | Floorball-skribent.
Jeg 22 år, og startede i december 2009 med at spille floorball.
Jeg startede med at sidde i målet på grund af dårlige fødder, og synes det er super fedt at spille.

Jeg spiller i ÅFS og synes det er en god klub, både sportsligt og socialt giver den en masse ;)
Jeg skriver herinde på siden primært om 1. divisionerne og om damefloorball, hvilket er der jeg har min interesse.

Carina Selmer Kaarsberg | Floorball-skribent.
Jeg hedder Carina og har en søn på snart 4 år.

Til dagligt studere jeg HA(jur) på Copenhagen Business School.

Jeg startede min floorball-karriere som målvogter i Herlev FC tilbage i 2003. Jeg har efterfølgende spillet for Frederikshavn Bulldogs i 5 år og nu spiller jeg så pt. for Herlev FC igen.
Ydermere spiller jeg også på damelandsholdet. Endvidere har jeg lige fået et U5/U7 hold op og stå i

Herlev FC, da det er vigtigt at få gang i ungdommen. Mit fokus område som skribent herinde bliver i første omgang omkring dameligaen og damelandsholdet så vidt muligt

Rasmus Norup | Floorball-skribent  
Jeg er 16 år gammel, og bor i Sunds. Jeg går i skole på HHX i Herning - studieretningen Global Business.

Jeg spiller, træner og dømmer floorball, så hele min fritid går med sporten.
Jeg er målmand på Sunds Seahawks ligahold, og spiller udover det også u-17.

Min funktion på sport45 bliver som skribent, hvor jeg løbende vil skrive nyheder om hvad der rør sig i floorball Danmark.

Michael Krejler Dubgaard | Floorball-skribent, Livescore   
Jeg hedder Michael Dubgaard, er 24 år og kommer fra Århus.

Jeg er uddannet bager, men arbejder som lagerarbejder hos Coop Danmark

Min interrese for floorball startede ved at Dan hev mig med en til slutspils kamp for 5 år siden, siden har jeg spillet lidt floorball i Skanderborg Killerbees og lidt i TÅF.

Min opgave vil primært være livescore dækninger

Brian von der Lippe | Webmaster.  
Hvad jeg ikke når idag, når jeg sku nok heller ikke imorgen...