Sport45
Lige ved og næsten...
Vist: 2620 - Skrevet af: Anders Bech Jensen - 17/04/2012 16:35
 
Lige ved og næsten...

Den sætning er der mange af os der har hørt før - og enkelte over de 40 har nok også hørt resten af sætningen som lyder lidt ala; lige ved og næsten slår ingen mand af hesten....

Betydningen af den originale talemåde er ligegyldig.

Jeg vil anvende den i 2 tilfælde.
1. Martin Schön og hans gæve Bulldogs drenge
2. Rødovre ødelagde min forudsigelse af Finaleholdene.

Martin Schön har skrevet en fin sæson opsummering på Bulldogs hjemmeside, med fine statestikker og betragtninger. Både Schön og jeg selv havde forudset at marginaler skulle afgøre serien mellem Rødovre og Bulldogs. Da Rødovre kom på 2-0 i kampe efter de 2 første kampe havde jeg aldrig tvivl om at der ville komme en femte kamp - en serie finale. For Bulldogsholdet har/havde kvaliteten. ALLE små detaljer har betydninger i finale kampe som denne femte og afgørende. Og uanset Bulldogs havde momentum efter 2 friske sejre i Aalborg og Alle statestikker var med Bulldogs så løb Rødovre med adgangsbiletten til Finalen.

Martin Schön grubler lige nu over hvorfor hans hold ikke står i finalen og om hans fokus på det defensive hindrede hans offensiv igennem sæsonen.... Jeg kan og vil da godt give mit bud på 2 simple årsager til at Bulldogs ikke står i Finalen i år.

A. For mange udvisningsminutter mod Rødovre
B. 30 % af Bulldogs Truppen er for tunge - dårlig form.

A. Mange vil vel sige at de 2 muligvis hænger sammen. Det gør de også i de tilfælde hvor den udviste hiver i nødbremsen, låser stav, eller på anden måde bliver overspillet/løbet og må kompensere... ulovligt. Rødovre har Danmarks bedste Powerplay! Dvs. man skal forsøge at holde sig ude af boksen. jeg vil ikke gå i detaljer, men når man laver udvisninger som hånd på bolden... tillader sig at parkere 2 mand i udvisningsboksen i en afgørende 5 kamp mod Rødovre og lade dem spille 5-3 - Så er man selv ude om det.

Jeg havde forudset Bulldogs i Finalen på min blog inden playoff startede og vil indrømme at jeg kom til at tænke gevaldigt over det bud da jeg i Hundehuset så Bulldogs mod Benløse i kamp 2 i kvartfinale serien. Deraf;

B. Sjældent har jeg set et hold hvor flere profiler på 6 mdr er gået så drastisk op i vægt og efter min mening så sløve ud. Vi taler altså kun om 30% af en trup men flere profiler - Altså den altid super fitte Lars Jespersen, rørtynde Alex Jensen og Bæver Brødrene mf. er jo lige der hvor de skal være... men Bulldogs truppen kunne sku godt have brugt en seriøs omgang fysisk træning hen over sæsonen.

Brønderslev Hot Shots vs. Rødovre FC i finalen.

Brønderslev var jeg ikke i tvivl om skulle gå i finalen. Det stod klart for mig i Januar måned da man hentede de sidste svenskere ind. Det så knapt så lyst ud i August… Men de ca 12-14 spillertilgange i år og de fleste med stor kvalitet har gjort godt iløbet af sæsonen. Jeg vil ikke komme mere ind på Brønderslev for der sidder mange(i Nordjylland), som tolker alt jeg skriver om Brønderslev som negativt. Én ting jeg dog vil sige er at Brønderslevs finale plads er super fortjent og har spillet noget flot Floorball i år – akkurat som det Århus hold som i 2008/09 sæsonen nappede Guldet i Aalborg Stadionhal.

Rødovre FC og Kasper Sindt har som jeg har spået spillet sig varme igennem slutspillet. Selvom Århus ikke bød på meget modstand, så har Jyderne vækket den slumrende kæmpe og Uheldigt for Hot Shots fik Bulldogs trykket Rødovre dér hvor det gjorde allermest ondt i kamp 3 og 4 og vi vil se et Rødovrehold gå ind til Finalen med en smule mere omtanke tror jeg end hvis Rødovre havde sejlet igennem med lutter sejre.

Finalens udfald kommer til at blive afgjort via over/undertalssit. Kan Brønderslevs undertal stække Rødovres PP og omvendt for Brønderslev har også et super PP.

Begge hold har kvalitetsspillere på de 11 startere. Og står godt til hinanden – tror det bliver en fed Finale.

Rødovre skal holde specielt øje med Brønderslevs frislagskombinationer. Holde sig til at spille 5 mod 5 eller håbe på udvisninger til Brønderslev.

Brønderslev skal for alt i verden holde sig til 5 mod 5 og ikke begå dumme udvisninger som tidligere set i sæsonen – Rødovre VIL straffe det. Få hul på Mike Trolle som står bedre og bedre – selvfølgelig hjulpet godt på vej af et godt defensivt spil af holdkammeraterne.

Damerne ramte jeg ’spot on’ og finalisterne kom positivt igennem playoff. AaB viste stor styrke mod Rødovre og var sikker finalist og fristes af at sige det samme om Outlaws, som dog i kamp 2 mod Åfs havde sine kvaler. Spændende bliver det at se om Outlaws henter Lise Munk ind og smider én af de normale startere på bænken i finalen. Uanset hvad – så er det Danmarks 2 bedste damehold der mødes og med tanke på at én af holdenes kampe i regular season endte 10-9 i Outlaws favør lover godt for en finale i tilskuernes bedste interesse(ikke trænernes) Smile

Mine Finale bud er iøvrigt;

Brønderslev vs. Rødovre
4-4(Rødovre vinder i Sudden - PP)

FC Outlaws vs. AaB Floorball
6-7 i AaB Floorball favør

Vi Ses i Århus

© 2007 - 2008 by Elactos